Archive for the ‘selvforsyning’ Category

ny solcelle type på vej

Et ny solcelle type solceller er på vej. De fungerer og produceres på tæt ved samme måde som evergreens solceller, med et tynd lag silicium. Denne teknik har allerede gjort solceller billigere end tidligere versioner af solceller hvor man skar et ‘tykt’ lag silicium=dyrt. De nye type blive væsentligt billigere.

Det materiale der skal bruges er skabt af forskere på’ Caltech‘, og består af en fleksibel vifte af lys-absorberende silicium microwires og lys-reflekterende metal nanopartikler som er indlejret i en polymer.

Solcellerne har en ‘Light trap,, så meget lidt lys kan undslippe fra denne fleksible vifte af silicium microwires indlejret i den gummi agtige substrat. (M. Kelzenberg)

Beregningsmodeller tyder på, at materialet vil kunne bruges til at lave solceller, der vil konvertere 15 til 20 procent af energien i sollys til elektricitet – på lige fod med andre højtydende silicium celler. MEN, materialet vil kræve kun 1 procent af de materialer, der anvendes i dag. Det kan føre til et dramatisk fald i produktions omkostningerne.

Det nye solcelle materiales øgede ydelse ligger i evnen til at fange flere lys fotoner. Jo længere tid en foton hopper rundt inde i den aktive del af en solcelle, jo større er chancen for det vil give en elektron fra sig.

Alle nye højtydende solceller har antirefleks belægninger, der virker som en lys fælde (som de 8 amperes solceller der er vist tidligere her i bloggen).

Flere eksperimenterer med nanofilm eller microwires i et forsøg på at løse problemet med de relativt høje produktions omkostninger for solceller. Den nye type solceller bruger (Caltech) udnytter både nanoteknik og microwires.

Med en gasart kan man lave et ‘ array’ af silicium microwires med en slags skabelon som så bliver belagt med en gummiagtig polymer, blandet med stærkt reflekterende aluminiumoxid nanopartikler. Når polymeren er færdig, kan hele ‘pladen’ pilles af som et klistermærke . Mere end 90 procent af det fremkomne materiale, består af billig polymer. Skabelonen fungerer som et ‘vaffeljern’ og kan genbruges.

Polymer materialet er bøjeligt, og samme egenskaber som en silicium wafer. Når lyset rammer denne polymer måtte, hopper lyset rundt i aluminiumoxid partikler inden det absorberes af microwires.

Bliver super spændende at følge, et produkt der klart er mere fleksibel en de gammeldags klassiske mono krystal solceller som bruges her i bloggen. Tynd films solpanelerne vil formentligt kunne erstattes at ‘ruller’ af den nye solcelletype, som jo materiale mæssigt vil minde lidt om EVA laminaten. Om de ny solceller skal pakkes ind i ‘gla og ramme’ vides ikke.

Kilde:
www.technologyreview.com/energy

  • Share/Bookmark

energistyrelsens ebog om fokus på solenergi

På energistyrelsen hjemmeside er der flere interessante oplysninger for solar og vind folk. Bla. deres lille gratis ebog/pdf fil med fokus på solenergi.

Er man ny inden for sol energi og solceller så giver den et godt indblik i nogle ‘grunlæggende’ ting mht. placering,  hvilken ydelse man kan forvente og et afsnit med ordforklaring.

Faktisk er der mange der ikke ved hvad forskellen er på en solfanger og et solpanel (med solceller).

Faktisk blev jeg selv lidt overrasket over at laboratrieydelsen på mono krystal sol cellerne kan være hele 24%, mod kun de kendte 12-16 % i de færdige moduler ogved køb af solceller på ebay. Gad vist hvor man finder de højtydende celler.

Indhold i energistyrelsens mini ebog:

SOLENERGI 3
SOLVARMEANLÆG 4
KVALITETSSIKRING OG PRAKTISKE RÅD 10
SOLCELLER 11
PASSIV SOLVARME 16
ORDFORKLARING 17
OMREGNINGSTABEL 18
YDERLIGERE OPLYSNINGER

ebog fokus på solceller

Solcelletype Monokrystallinske Polykrystallinske Amorfe/tyndfilm
Effektivitet i
laboratoriecelle ca. 24% ca. 20% ca. 16%
Typiske moduler 12-15% 10-13% 4-9%
Typisk form Runde eller kvadratiske Kvadratiske Smalle striber
Typisk farve Sort/mørkegrå/blålig Blålig og changerende Sort/mørkebrun
Årligt udbytte 120 kWh/m2 100 kWh/m2 50 kWh/m2
Fald i modulydelse ved
1oC temperaturstigning ca. 0,5% ca. 0,5% ca. 0,5%
Pris pr. m2 Høj Mellem/høj Lav
Fleksible Nej Nej Ja, i specielle
udgaver
  • Share/Bookmark

Hvordan kommer jeg i gang med at spare på energien?

Af: Søren Bach Rasmussen

Start med at kende dit forbrug.
Det er vigtigt at du har overblik over, hvor meget energi du bruger, når du starter. Aflæs dit forbrug af el, vand og varme mindst en gang om måneden. Hvis du er skrap til at bruge regneark kan du plotte tallene ind i regnearket og ud fra det nemt lave et diagram, som illustrere dir forbrug (se billedet til højre). Husk at det er nemmest at sammenligne tallene, hvis du regner energiforbruget ud pr. dag (medmindre du altid husker at aflæse målerne den samme dag hver måned). Når du begynder kan du også bruge de tal, som din energileverandør giver dig hver gang, du har indsendt en måleraflæsning. Problemet er bare at vurdere de svingninger i tallene, som der normalt er hen over året, f.eks. i varmeforbruget. Har du oliefyr, stokerfyr, træpilleovn eller brændeovn er det noget sværere at vurdere forbruget, men du må gøre det, så godt du kan.

Den bedste rækkefølge
Du skal helst bruge følgende rækkefølge for at få mest muligt ud af din ulejlighed og din investering:

  1. Start med de lette besparelser, som at skrue ned for varmen i huset.
  2. Isoler huset på loftet, i hulmuren, dine varmerør og udskift punkterede termoruder eller sæt forsatsruder med energiglas op. Så er du godt rustet til du eventuelt skal have nyt opvarmningssystem
  3. Gå videre med de lidt større besparelser. Få dig f.eks. en brændeovn.
  4. Udskift gamle termoruder til lavenergiruder.
  5. Overvej et nyt opvarmningssystem. Der kan være mange penge at spare på langt sigt, men det er en stor investering. Grunden til, at du skal vente med fyringsanlægget til du har isoleret huset mest muligt er, at du måske kan nøjes med et mindre og billigere varmeanlæg, fordi du ikke længere har så stort et varmebehov i huset. Muligvis skal dit gamle fyr skiftes alligevel til den tid, fordi det er slidt op.

Bliv ved med at holde øje med forbruget
På den måde kan du se effekten af dine investeringer i isolering, nye ruder, daglig adfærd etc. Hvis du pludselig ser en stigning i energiforbruget er du, eller nogen i din familie måske begyndt at slække lidt på spare-rådene.
Hvis du noterer graddagene fra DMI for den måned , der er gået, kan du nemt sammenholde dit energiforbrug med vejrforholdene og du kan se om, og hvor meget din isolering virker

Forfatter resurse box e:-> Søren Bach Rasmussen er webmaster på hjemmesiden http://www.sparenergiogpenge.dk og skriver artikler om energi og energibesparelser.

Article From Gratis Artikler

  • Share/Bookmark

40″ lcd fladskærm kører på hjemmebyggede solceller

Solceller kan bruges på mange måder som ’standalone’ løsning, en af dem er oplagt, til ens TV. Se disse to videoer hvor en gut laver et par byg selv solpaneler til tv kikning.

  • Share/Bookmark

Spar elektricitet

måske er der noget at spare her, måske ikke.

Enten er det en amerikansk  ‘kalktablet’ der ikke virker i praksis, eller også så er der et eller andet i det her koncept, der kan spare elektricitet og skære toppen af elregningen.

Dimsen kaldes en KVAR PU1200. Man skulle kunne spare 8-30 % på elregningen ved at installere den. (en usa el regning)

Hvordan virker de ‘kvar Units’ så?
‘kvar’ skulle reducerer mængden af strøm som går til spilde som direkte tab i hjemmet, ved drift af motorer og andre induktive enheder.

Nogle eksempler på induktive enheder er: air condition, køleskabe, frysere, tørretumblere, opvaskemaskiner, pool pumper, støvsugere, ovn blæser motorer, ventilatorer, udsugning, vaskemaskine mm.

‘kvar’ skulle så virke som en kæmpe stor kondensator der holder tilbage på den strøm som motorer/induktive enheder producerer og der bliver mindre varmeudvikling i motorerne = mindre slid og faktisk en stærkere motor (bla. højere Q i spolen)

Kort sagt optimerer enheden forbruget, og forbedrer ‘elforbruget’s virkningsgrad’ med nogle %.

Rent teoretisk kan det godt lade sig gøre, en spole og en magnet laver strøm (som begge er i en motor), og den strøm kan gemmes i en kondensator til senere brug,  det bruges i spændings convertere (12->220 volt, 12v – 24 volt osv)

Omkring 23% af ens elforbrug skulle gå til spilde i induktive enheder, og optimering på op til 98 % skulle være muligt.

Man skal jo altid afprøve ting inden man forkaster, og det kunne være sjovt med et ’small scale’ eksperiment her. Engang, når tiden er der..

Hvad med dig har du tid og lyst ?

Eller er du el installatør og ved om der er noget i det eller ej ?

  • Share/Bookmark

model af jensby vind vawt møllen

Ideen med jensby’s vawt vindmøller er at få prisen på ‘grøn’ strøm ned.
Målet med vawt møllen er at tilbagebetalings tiden skal være kort, kun 5 til 7 år !!

Jensby vind har spurgt Risø til råds, og de siger god for vawt møllen, det er ikke et problem af få den godkendt.

Det er jo godt nyt for os danskere der ellers er totalt bagbundet når det gælder opsætningen af mini vindmøller i villahaver.

VAWT vind møller har flere kvaliteter: den støjer ikke, kører med ret lave omdrejningstal, er billig at fremstille og yder relativt meget med få omdrejninger.

  • Share/Bookmark
Tilmeld til Nørd indlæg
Vind Nørd

Bygge guide til mini vindmøller. Incl. software til beregning af hvilke dc motorer der kan yde nok til det kan svare sig at bygge vindmølle med dem. Software kan også bruges til vawt møller. + De-sulfatterings guide til bly akkumulatorer, med el diagram til desulfatter. Forum og bonus.
Nørd Rss Feeds
byg en solcelle lav el selvSolar arduino open source hardware til styring og dataopsamlingArduino
Vind byg et stoker fyr selvStoker
peltier elementer er fremtidens el produktion af varmePeltier neorufeedback kan bruges til mental fitness, abonner på hjerne feedHjerne
Sprog Nørd
Nørd Søger

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Vind Nørd
Et kloarkrør på 1 meter, en gammel dc motor, lidt fittings og en 1000 watts husstandsmølle er klar. Alternative energikilder er klar nu og her. Tilmeld dig her og få login til kodeords beskyttede indlæg.

E-mail:

Nørd elektronik guide

Jestine Young underviser i at reparere på alle former for elektronik. Se mere om indhold i ebogs serien her.