Archive for the ‘solpanel’ Category
atmosfæriske plasma – overflade behandling af solceller del 1
Plasma overfladebehandling bruges af række solpanel producenter til at fremme laminatens vedhæftning til solceller og især tynd films solpaneler gør brug af teknikken.
Fremstillingsprocesser omfatter:
• Øget Metallisering, aflejring og laminering
• Atmosfærisk plasma som en effektiv, grøn, tørre, ætsning, overfladerensning og vedhæftningsforbedring
• Stift panel og fleksible solcelle løsninger
• Yderligere anvendelse af atmosfæriske plasma i stedet behandling på polymerer, glas og metal
Se 1. del afnne teknologi i et webinar fra Enercon Industries Corporation.
atmosfæriske plasma – overflade behandling af solceller del 2
anden del af enerconindustries atmosfæriske plasma til fremstilling af billigere solpaneler, som skulle være lige så holdbare som EVA /eller dupond) laminerede solceller.
ny solcelle type på vej
Et ny solcelle type solceller er på vej. De fungerer og produceres på tæt ved samme måde som evergreens solceller, med et tynd lag silicium. Denne teknik har allerede gjort solceller billigere end tidligere versioner af solceller hvor man skar et ‘tykt’ lag silicium=dyrt. De nye type blive væsentligt billigere.
Det materiale der skal bruges er skabt af forskere på’ Caltech‘, og består af en fleksibel vifte af lys-absorberende silicium microwires og lys-reflekterende metal nanopartikler som er indlejret i en polymer.
Solcellerne har en ‘Light trap,, så meget lidt lys kan undslippe fra denne fleksible vifte af silicium microwires indlejret i den gummi agtige substrat. (M. Kelzenberg)
Beregningsmodeller tyder på, at materialet vil kunne bruges til at lave solceller, der vil konvertere 15 til 20 procent af energien i sollys til elektricitet – på lige fod med andre højtydende silicium celler. MEN, materialet vil kræve kun 1 procent af de materialer, der anvendes i dag. Det kan føre til et dramatisk fald i produktions omkostningerne.
Det nye solcelle materiales øgede ydelse ligger i evnen til at fange flere lys fotoner. Jo længere tid en foton hopper rundt inde i den aktive del af en solcelle, jo større er chancen for det vil give en elektron fra sig.
Alle nye højtydende solceller har antirefleks belægninger, der virker som en lys fælde (som de 8 amperes solceller der er vist tidligere her i bloggen).
Flere eksperimenterer med nanofilm eller microwires i et forsøg på at løse problemet med de relativt høje produktions omkostninger for solceller. Den nye type solceller bruger (Caltech) udnytter både nanoteknik og microwires.
Med en gasart kan man lave et ‘ array’ af silicium microwires med en slags skabelon som så bliver belagt med en gummiagtig polymer, blandet med stærkt reflekterende aluminiumoxid nanopartikler. Når polymeren er færdig, kan hele ‘pladen’ pilles af som et klistermærke . Mere end 90 procent af det fremkomne materiale, består af billig polymer. Skabelonen fungerer som et ‘vaffeljern’ og kan genbruges.
Polymer materialet er bøjeligt, og samme egenskaber som en silicium wafer. Når lyset rammer denne polymer måtte, hopper lyset rundt i aluminiumoxid partikler inden det absorberes af microwires.
Bliver super spændende at følge, et produkt der klart er mere fleksibel en de gammeldags klassiske mono krystal solceller som bruges her i bloggen. Tynd films solpanelerne vil formentligt kunne erstattes at ‘ruller’ af den nye solcelletype, som jo materiale mæssigt vil minde lidt om EVA laminaten. Om de ny solceller skal pakkes ind i ‘gla og ramme’ vides ikke.
energistyrelsens ebog om fokus på solenergi
På energistyrelsen hjemmeside er der flere interessante oplysninger for solar og vind folk. Bla. deres lille gratis ebog/pdf fil med fokus på solenergi.
Er man ny inden for sol energi og solceller så giver den et godt indblik i nogle ‘grunlæggende’ ting mht. placering, hvilken ydelse man kan forvente og et afsnit med ordforklaring.
Faktisk er der mange der ikke ved hvad forskellen er på en solfanger og et solpanel (med solceller).
Faktisk blev jeg selv lidt overrasket over at laboratrieydelsen på mono krystal sol cellerne kan være hele 24%, mod kun de kendte 12-16 % i de færdige moduler ogved køb af solceller på ebay. Gad vist hvor man finder de højtydende celler.
Indhold i energistyrelsens mini ebog:
SOLENERGI 3
SOLVARMEANLÆG 4
KVALITETSSIKRING OG PRAKTISKE RÅD 10
SOLCELLER 11
PASSIV SOLVARME 16
ORDFORKLARING 17
OMREGNINGSTABEL 18
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Effektivitet i
laboratoriecelle ca. 24% ca. 20% ca. 16%
Typiske moduler 12-15% 10-13% 4-9%
Typisk form Runde eller kvadratiske Kvadratiske Smalle striber
Typisk farve Sort/mørkegrå/blålig Blålig og changerende Sort/mørkebrun
Årligt udbytte 120 kWh/m2 100 kWh/m2 50 kWh/m2
Fald i modulydelse ved
1oC temperaturstigning ca. 0,5% ca. 0,5% ca. 0,5%
Pris pr. m2 Høj Mellem/høj Lav
Fleksible Nej Nej Ja, i specielle
udgaver
vacum bord til EVA laminering af solpaneler
kim fra det vesjyske sendte mig denne film.(han har bla. lavet solpaneler i termo ruder)
En simpel vacum ‘gizmo’ der virkeligt er et godt bud på hvordan man kan lave en billig laminator til insstøbnig af solceller i EVA laminat.
limning af solceller på bagpladen
Bagpladen på billige selvbygger solpaneler kan i princippet være af alle mulig materialer. Selv tynd forstærket finerplade der er coated med uv bestandig maling kan bruges.
Hvis bagpladen er meget tynd vil den dog vride sig en del i varmen, og solcellerne revner og mister effekt.
Løsningen er her at montere dem på en enkelt klat silikone / lim midt på cellen.
De byg selv solpaneler der er vist her i bloggen, er i nogle tilfælde limet til bagpladen med kun en klat silikone, mens der til andre er brugt en tandspartel, og en frygteligt masser silikone med mug middel til at lime cellen helt ned til bagpladen.
På nettet er der nogen der siger denne metode ikke holder, derfor testes det.
Nu har det holdt i 1½ år, men sørg for at bruge en meget stabil bagplade og en solid aluramme, så holder det fint.
Limningen kan ses mellem cellerne på dette billede:
Der er dog en forskel med fugt i panelerne, de som er limet direkte til bagpladen danner mere kondensvand. På den anden side er det muligt denne limning køler cellerne mere, så de måske yder lidt mere.




